mandag den 12. juni 2006

Hifi og status

Denne uge vil vi forsøge at forske lidt i, om der er en mulig personlig statusforøgelse i at interessere sig for hifi på den måde, som de sande troende gør, det vil sige praktisk talt døgnet rundt. Det er denne forfatters antagelse, at den popularitet, den sande hifientusiast har som samtalepartner ved en familiesammenkomst, er at sammenligne med ham den mærkelige halvbøssoide onkel med hang til avl af mangefarvede angorakaniner.
Nu er status jo en vanskelig størrelse at måle, men det forekommer vel underligt, at visse menneskelige individer aktivt skulle forsøge at nedsætte sig selv i almindelig anseelse igennem deres hobby. Sandsynligvis beror det også på en misforståelse, fordi de tolker forskningen forkert.
Der var engang, som denne forfatter erindrer, hvor det var fuldkommen legalt for en overlæge at have store BW eller JBL-kasser, i tidligere tider store Ortofon-boxe. Der var tale om absolut status, fordi ingen bumsedrenge havde råd til tingene, så simpelt var det. Senere hen fik denne status en noget mere blakket karakter, og det er så i nyeste tid blevet erstattet med den misere, vi ser i dag. Allerede den amerikanske sociolog Thorstein Veblen beskrev omkring år 1900 den betydelige status, der lå i overhovedet ikke at foretage sig noget som helst nyttigt i en verden af folk, der rent faktisk arbejdede for føden. Nu laver den almindelige overlæge vel næppe meget mindre end han gjorde tidligere og er dermed at sammenligne med den tids proletar. Til gengæld antager den sande hifientusiast så muligvis, at hans status tilsyneladende forøges ved, at han efter endeløse og ligeså substansløse diskussioner på nettet får købt den fede opgradering af sin Rega-spånpladegrammofons strømforsyning til den allerede opgraderede motor. Der er ialtfald ikke andre sociologiske forklaringer på det helt utrolige ildhu, der lægges for dagen for at demonstrere i diverse fora, at man absolut intetsomhelst fornuftigt har at foretage sig. Bare det, at denne verdens Toftdahl-er og andre kan kloge sig på utallige områder samtidigt med, at de i andre dybdeborende sammenhænge bedriver sammenlignende original forskning på diverse obskure audiokomponenter i stor hemmelighed fortæller vel, at det ultimative statusgivende tidsspilde er nået. Den opnåede status i Veblens optik er opnået. Det er bare godt, det ikke er mig, der skal sidde ved siden af sådanne folk ved et langvarigt middagsbord. Status er nu ikke hvad det var engang. Videnskaben er blevet overhalet af den indbildte virkelighed.
PS
Der kolporteres til stadighed misforståelser på nettet om, at der skulle være økonomiske bagtanker bag vores skriverier på egen hjemmeside. Det er tilsyneladende uhyre vanskeligt at forstå, at vi kun står for den almene folkeoplysning og kun sælger hifi i simpel nødværge. Rønnebærrene er ikke sure, de smager faktisk bare af helvede til og det har de vistnok altid gjort. Ræven havde faktisk ret.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start