mandag den 26. juni 2006

Hifi og status part 2

Forrige uges videnskabelige undersøgelse resulterede som bekendt i det opsigtsvækkende resultat, at diverse netfora og deres dragen af svage sjæle faktisk var baseret på århundredegammel sociologisk forskning. Nu skulle man jo ikke umiddelbart tro, at mange bidragydere i debatten med deres noget begrænsede brug af sprogets hele spektrum af udtryksmuligheder med så solid videnskabelig ballast søgte den ultimative status, men sådan var det alligevel som bekendt.
I denne uge vil vi i vores utrættelige jagt på sandheden forsøge at godtgøre, at traditionel provinsiel enfoldighed også er en væsentlig del af den sande hifiinteresse. Ligesom brugen af traditionelle folkedragter i Danmark er noget hyppigere i udkantsområderne end f.eks i Abegrotten i Århus er det også uomtvisteligt, at bidragyderne til vores hjemlige yndlingsforskningsområde hifi4all er voldsomt overrepræsenteret i udkantsområderne udenfor hovedstadsområdet og Århus.Det er vel en mulig teori, at de enkelte eksempler på det modsatte er tilflyttere, der ikke endnu har akklimatiseret sig i metropolerne.
Sproglige analyser, som denne klummes forfatter tilfældigvis er uddannet i, afslører tillige en signifikant overhyppighed af tekniske uddannelser inklusive håndværkeruddannede blandt de aktive bidragydere på dette forum. Alene dette, at sand interesse for musik kan henføres til særlige samfundslag,  burde vel kunne afkaste bare en enkelt nobelpris. Nu er der måske nogen,der vil anse disse konklusioner som noget letkøbte, men i denne pseudoverden af grænseløst godgørende sælgere med deres hjord af dikkefår, hvor en kontroversiel vinkel til emnerne kan være, hvilken af de tyske Vienna Acoustics modeller der nu er verdens bedste højttaler indenfor de respektive kategorier, er det vel ikke så letkøbt endda. Atter engang: Dette er helt explicit ikke nogen kritik af nogen  virksomhedsejer, blot en kommentar til den verden, der eksisterer i kundernes indbildning.
Det har været forsøgt at kategorisere de aktive hififolk efter alder. Dette kan selvfølgelig have en vis begrænset interesse, men det er denne forfatters tese, er der er en større sammenhæng mellem antallet af Puch Maxier med påmonteret mælkekasse i nabolaget af hifientusiastens bopæl, end hvor mange højesteretsdommere eller skibsredere, der bor i nærheden. Her er der snarere tale om omvendt proportionalitet.
I disse udkantsområder  eksisterer der et vistnok positivt ladet udtryk, der hedder bondesnuhed. Det ville dog være mere passende at kalde den adfærd, disse mennesker lægger for dagen, for det næsten ækvivalente enfoldighed. Alene det, at man i frie debatfora efterlyser forhandleres deltagelse for at belyse indviklede problemstillinger, medvirker til at styrke denne mistanke. Nu er skolekundskaber og omtale af sådanne jo i disse kredse næsten ligeså farligt som at være jødisk bøssekulturpersonlighed foran Goebbels, men forhandlere som undertegnede er ikke, kan ikke og vil aldrig blive andet end det, de er, nemlig fucking købmænd. Det samme er også anmeldere, moderatorer og site-ejere. Det er vel ikke for meget at antage, at de samme mekanismer om hvem der klør hvem på ryggen er gældende i hifibranchen som i vores egen branche. Det kreperlige er bare, at jo mindre branchen bliver, jo færre personer er der til at lede denne trafik. Det er vanskeligt for disse provinsielle hifientusiaster at forstå, at hifiverdenen er præcis ligesom deres egne brancher, hvor meget drejer sig om at komme af med affaldet på den hurtigst mulige måde, nemlig ved at smide det ind under de nybyggede køkkenskabe eller lignende. Når de så står der med deres hurtigt tjente penge er det da forståeligt, at de gerne vil investere det i en mere ædel sag. Både Carnegie og Getty blev jo senere store humanister. Hifibranchen med dens sammenspisthed af økonomiske interesser er bare ikke en værdig sag. Lige meget hvor meget man tror på Gud, arbejder han altså ikke i hifibranchen.
PS Så er der lige denne Toftdahl. Han er jo noget udenfor kategori, sikkert en af disse tilflyttere. Hans repressive tolerance er værre end undertegnedes,  og hans både udøvende og dømmende attitude peger på et tidligere eller nuværende nyreligiøst  tilhørsforhold, antageligt suppleret med en dosis NLP. Hans enorme viden overgås kun af hans erfaring, og man oplever ligesom med Kilroy, at ligemeget hvor man tager hen, har han altid været der før. Han har endda oftest allerede udgivet en rejseguide for det nye sted.  Han fik det sidste ord i en tråd om et tidligere emne, og det har han fortjent. Mod sådan en reservejesus, for husk, der findes jo kun en Gud, står denne artikels simple wannabe-Gud magtesløs.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start