mandag den 17. april 2006

Har hifi noget at gøre med musik?

Det er en meget almindelig antagelse at et godt hifianlæg ( særligt i blandt hififorhandlere naturligvis) er en forudsætning for at få fuldt udbytte af musikken.Det er da ubestrideligt at et godt hifianlæg kan være en berigelse af ens livskvalitet men kun hvis man i lange perioder og her må man tale om år ikke lader tweakeriet og navlepilleriet med at sidde og fedte med kabler m.v. komme i vejen for den ubestridte nydelse ved at spille musik.Det er jo ikke ligefrem nogen revolutionerende iagttagelse at man uvægerligt spiller de samme skiver om og om igen når man har fået et nyt vidunderapparat og ligeså sikkert er det at man ved disse lejligheder lader anlægget totalt blokere for enhver ægte nydelse af musik da man jo lytter efter alt muligt andet.Køb af hifi drejer sig efter vores bedste mening om at købe et system der er godt nok til at man i årevis måske i heldigste fald årtier fuldstændig glemmer at sidde og rode med isenkrammet.Så har man nemlig fået noget der ikke står i vejen for musikken.Der er ikke noget galt i kun at interessere sig for teknikken,det er blot fejlagtigt at påstå at det fører til en større nydelse ved musikken.Den opnår man nemlig først når man helt har glemt sit fine nye anlæg.Pouls Audiobutik kan give dig de rigtige råd så det forhåbentlig varer rigtig mange år inden vi ser dig igen

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start