Velkommen til vores "virtuelle frikvarter". Der, hvor tankerne flyver højere og hurtigere og undertiden helt derop, hvor vingerne dårligt længere kan bære og hvor tankespindene bliver tyndere end edderkoppernes fineste silketråde.

Hvis enkelte, der måtte læse dette, keder sig helt enormt, så skal vi da ikke undlade at opfordre til at kikke lidt i det enorme "bagkatalog", der er tilgængeligt ved et klik her til højre.

I smug er vi da en smule stolte over de heldigste af de gamle tekster, ja undertiden faktisk ganske meget.

God fornøjelse!

onsdag den 1. december 2021

Erik Ejegod

Nu kan man dårligt overvurdere den generelle uvidenhed i det danske nutidssamfund og desværre smitter den slags usikkerhed af på for eksempel folks standpunkter omkring stat og coronapolitik. Og alt muligt andet selvfølgelig osse. Og når ens usikkerhed bliver stor nok, så søger man som i alle samfund ligesindede eller familier i klan-lignende konfigurationer. Og det kan jo være i alle henseender, allermest tydeligt i valget af bopæl, hvor vel ingen velbemidlere nogensinde på trods af egen uendelig tolerance overvejer at flytte ind et sted, hvor naboerne til højre og venstre hedder Achmad og Muhammad. Så er man for det første sammen med nogen af sin egen slags, og når flokken bare føles stor nok som for den lillebitte sild i den store synkront-svømmende sjælløse sildestime, så er man jo noget. Og ikke mindst helt fri for selvstændige tanker. Og den slags er tydeligvist i de senere årtier ganske effektivt avlet ud af den danske befolkning, vel ikke mindst takket være et historieløst og aldeles evne-løst uddannelsessystem. Og hvis man skulle være i tvivl om problemets alvor, så tænk blot på alle journalisternes plapren omkring resultaterne af det nylige kommunalvalg. For reglen denne gang på samtlige de statsstøttede medier, som denne skribent frekventerer, at næppe en eneste journalist formåede at skelne mellem det ellers ret elementære begreb procent og det bestemt ikke spor synonyme procent-POINT. Så når et parti gik tilbage fra 10 til 5 % af stemmerne, så havde partiet selvfølgelig mistet 5 % af stemmerne mente de ikke akkurat særligt matematik-belastede journalister. Det er første gang, vi er sunket SÅ dybt! Nu er journalistik jo ikke akkurat nogen akademisk uddannelse uanset uddannelsens nyere "klædninger" og ingen klassisk mellemtekniker-uddannelse (som det jo ret beset er) kan jo skabe mirakler med et tilstrækkeligt sølle substrat af langt hovedsageligt piger, der vist bare mest vil være noget uden helt at vide hvad. Og det til gengæld for enhver pris uden at vi kan andet end gætte på, hvordan rækkefølgen af køns-krænkelserne lige var, da den nuværende TV2-chef fru Morten Stig Christensen første gang blev TV2-praktikant hos ja, gæt hvem. Og man kan vel vove den påstand, at det næppe er fruens intellektuelle kraftpræstationer indenfor journalistik, der har bragt hende til magtens tinde, da vist hendes eneste og dermed største bidrag til mediehistorisk ikon-status var produktionen af et par gode bud på det værste nylige luder-TV med behørig nærmest røv-slikkende leflen for den kendte. Her var der tale om programmerne "Baronessen flytter ind" og "Danmarks næste topmodel", begge med den decideret afskyvækkende baronesse Caroline Fleming i den absolutte hovedrolle. Det værste ved de her procent-sammenblandinger, der jo ikke blot er en petitesse, men en mangel på proportion af mest menings-forstyrrende, er så, at ingen læsere vist rigtigt har reageret. DET ville være sket tidligere og skete i vidt omfang for 4 år siden, hvor mange journalister fik læst og påskrevet. Ikke denne gang, et indlysende simpelt analytisk værktøj er væk i en matematik-løs tid uden tilsvarende bare simpel logisk tænkning. Det er vel osse derfor man kan opleve, at ellers skikkelige mennesker straks umiddelbart kan gå til angreb på denne skribent som trumpist og sølvpapirshar straks min vægren mig angående vaccination luftes. For når ens tænkning udelukkende defineres af ens egen klan i det letforståelige dikotomi "os versus dem", så er samfundets sammenhængskraft vel reelt klappet sammen. For som med Trump så kunne man enten være FOR (og dermed en latterlig taber-røv) eller være IMOD (og dermed et højerestående væsen) uden at det åbenbart faldt et eneste af medierne ind på trods af daglige hånekampagner mod manden og ikke mindst hans familie, at anti-trumpisterne måske i virkeligheden var en endnu større pøbel-trussel mod demokratiet end Trump selv. Tilbage til det der med familie og klaner og almindelig søgen mod flokkens tanketomme tryghed. Og ikke et ord om corona her. Manden i overskriften var en af ganske mange mere eller mindre "ægte" sønner af den sidste danske rigtige vikinge-konge, Svend Estridsøn. Erik Svendsøn (som han iøvrigt ikke hed, da han var søn af en en af kong Svends officielle friller) var dog den af Svend-sønnerne , der efterlod sig det bedste eftermæle, da han blev konge. Om det så skyldes manden ejegodhed eller bare heldige høst-år vides ikke, det så langt sandsynligste er det sidste. Og ikke mindst nåede Erik at dø inden han nåede at ruinere Danmark med et planlagt korstog, ellers en hyppig foreteelse i de tider. Altså alt ialt en ejegod fyr, selv om forstavelsen "eje-" jo bare en forstærkende artikel for "-god" uden selvstændig mening. Det tidligere udtryk Erik "Egode" om manden var udover OSSE at være en senere betegnelse måske osse mere betegnende for alle herskere, det der med "ego" Nå, men kong Erik endte med god presse efter sin død og blev dermed Ejegod. Sådan er det så ikke længere, nu redigerer herskerne dagligt pressen og ingen politikere har tid eller spor lyst til at vente på historiens dom. Dommen, DET er noget, der afsiges og omhyggeligt fra politisk side redigeres hver eneste dag. Prøv for eksempel blot nogenlunde nødtørftigt at sammenligne mediernes portrætter af landsmoderen i disse dages medier i forhold til for en måneds tid siden i mink-sagen. Billederne portrætterr ikke længere den selvretfærdige hystade (P.S.: Bestemt ikke en enestående politisk træk ved MF, mere bare et magthaverisk kendetegn) , som alle ellers kunne se på TV. Nu er vi tilbage til det tidligere officielle, mere servile, billede af statsmisteren, behørigt afbildet nedefra fra undersåtternes nødvendige og genkendelige position. Så er klan-strukturen atter retableret og enhver selvstændig tankevirksomhed atter både unyttig og næsten landsforræderisk. Og den eneste rigtige ven er myndighederne, så mon ikke vi kan påregne en eksplosionsagtig stigning på 112 i dag med klager over manglende snerydning? Hvis man skal tage bestik over den nylige hækkeklipnings-sæsons psykopatiske klage-kaos kan vi i denne nye klankligs-epoke se frem til stigende splittelse mellem ellers hidtil nære. Og tiden efter Efrik Ejegods korte regeringstid blev desværre alt andet end ejegod. Vi får se med Mette Ejegod.