Velkommen til vores "virtuelle frikvarter". Der, hvor tankerne flyver højere og hurtigere og undertiden helt derop, hvor vingerne dårligt længere kan bære og hvor tankespindene bliver tyndere end edderkoppernes fineste silketråde.

Hvis enkelte, der måtte læse dette, keder sig helt enormt, så skal vi da ikke undlade at opfordre til at kikke lidt i det enorme "bagkatalog", der er tilgængeligt ved et klik her til højre.

I smug er vi da en smule stolte over de heldigste af de gamle tekster, ja undertiden faktisk ganske meget.

God fornøjelse!

tirsdag den 19. maj 2020

Hil den oversete græske trigonometriker Isosceles!


I dag vil vi for en sjælden gangs skyld i nyere tid på denne plads holde "corona-fri" Og det betyder naturligvis ikke, at denne skribent vil svigte alle de givetvis utålmodigt ventende læsere derude, blot at disse forskånes for, ihvertfald kortvarigt, at høre de allerede forlængst over-opfyldte ilde forudanelser om en anderledes spartansk dansk økonomisk virkelighed.

I stedet vil vi begive os tilbage til fortiden, jo altid et emne, som jeg som gammel fag-historiker altid har interesseret mig for. Og når hovedpersonen i historien så tilfældigvis er én selv, så vil glæden jo ingen ende tage. Alle mennesker er jo trods alt hovedrolleindehavere i deres eget lille kammer-spil, denne skribent bestemt ikke undtaget. Og selv om der slet intet publikum var, så kan der alligevel opstå sælsomme øjeblikke på selv de allermindste scener i éns eget spil.

Sådan et særdeles genkendeligt flashback, hvor op til adskillige sanser blev akut aktiverede, oplevede jeg forgangne fredag, hvor jeg for formodentligt og forhåbentligt sidste gang opsøgte det sted, hvor jeg tilbragte min iøvrigt lykkelige barndom-Endelave! Anledningen var den ubetinget glædelige, og det sikkert for begge parter, at det denne dag var præcis 50 år siden, jeg og min familie flyttede fra øen. Efter det var ingen af os længere det samme, og sådan er det forresten stadigvæk her nu sølle 50 år efter-måske ikke synderligt overaskende!

Tilbage til dagen på øen, hvor der næppe var en sjæl. SÆLER. derimod, DEM var der rigeligt af overalt langs strandene-et tydeligt eksempel på, at en mangeårig fredning af en dyreart, bare fordi den ser nuttet ud, ikke altid er formålstjenlig eller fornuftig. Fisk var der efter pålidelig sigende ikke længere nogen af, så mon ikke sælpesten snart som andre soter regulerer lidt på overflods-bestanden...

Dagen var Endelave formede sig på forunderligste vis som en gennemspilning af min barndoms somre i absolut kort-form. Snart pis-regnede det iskoldt og snart bagte solen ned fra en skyfri himmel. Det første bragte lettere forfrosne minder frem om forsommerdage tilbragt på fisketur et godt stykke fra land i min lille skydepram uden frakke. dengang voksede jeg simpelthen så stærkt, at det var nærmest umuligt at holde mig med tøj, så det, der var, havde typisk så korte ærmer, at jeg ikke rigtigt kunne ro i det.

Derfor blev det hæmmende regntøj typisk hjemme, en ikke videre begavet disposition, når en pludselig gennemblødende byge med styrtsøer ramte den lille båd, hvor jeg for at bjerge garnene rettidigt måtte tilbringe endnu adskillige timer. Det var så dengang, denne skribent lærte at beherske kropstemperaturen og det i en grad, som jeg stadig selv overraskes over. Én ting er, at jeg om vinteren endnu kan optø tykt-tilisede bil-forruder med bare, brandvarme hænder. Men at jeg stadigvæk bare som i fredags kunne lade mig gennembløde af regnen i kulingen og 9 grader uden ringeste problemer og bare efterfølgende tørre uden gener førte mig direkte kropsligt tilbage til barndommen.

Det er forunderligt, som kropslige stimuli, som man ellers ikke ligefrem senere nogensinde aktivt har opsøgt, kan "trigge" hele tsunamier af minder. Og for ligesom at sætte trumf på og yderligere fremme denne forlængst forglemte bevidstheds-strøm af barndomsoplevelser, så opsøgte jeg uforknyt vores gamle udendørs toilet. Nu kan vi naturligvis ikke vide, om dette udendørs lokum med spand og det hele er blevet en del af en eventuel museal fejring af øens måske stolteste søn, siden det er der i uforandret stand endnu. Det lokale museum ligger ihvertfald lige overfor, men måske de bare har glemt at forklare denne gamle helligdom med et skilt?

Nå, men under alle omstændigheder, så virkede det allerede indtrufne kulde-bombardement PLUS synet af det gamle lokum op for endnu en strøm af indtryk, denne gang blot i lugtmæssig henseende. Det hele udviklede sig således til en for denne skribent til et aldrig tidligere oplevet sansemæssigt orkan-gensyn med barndommen forsvundne land. Og efter 8 timer i vel-orkestreret  følelsesmæssig turbulens var det nok til at jeg aldrig mere behøver at komme tilbage. Nu har lille Poul fået fred-endeligt!

Og så lige til sidst tilbage til en mand, som ingen længere husker-måske ligeså lidt, som Endelave åbenbart husker sin ellers stolteste søn-altså med andet end et uforklaret lokumsbræt. Der er flere grunde til, at manden, Isosceles, ikke længere mindes. Den mest tungtvejende grund er, at manden aldrig har eksisteret, hverken som trigonometriker eller fårehyrde eller nogetsomhelst andet.

Og hvorfor så overhovedet beskæftige os med "Isosceles" Simpelthen fordi det ellers uhyre stillestående forum hifi4all med den lettere sygeligt-selvhævdende über-tåbe Mikkel Gige i spidsen har lanceret følgende formidable overskrift i en diskussion om afstanden fra højttalere til lytter: "Ligesidet trekant eller Isosceles?"
Nu formodes det bekendt, at konventionel højttalervisdom anbefaler, at afstanden TIL højttalerne tilnærmet skal være afstanden MELLEM højttalerne. Sådan noget kaldte Euklid som bekendt en ligesidet trekant, hvor måske ikke helt overraskende alle sider var lige lange.

Og nu vil vi endeligt udløse den givetvis enorme ophobede spænding ved at afsløre, at "Isosceles" såmænd bare er sammensat af de græske ord "iso" og "skelos", der kan oversættes med "ens" og "ben". Altså ikke en person, blot en trekant, hvor mindst 2 af bene er lige lange. Og det inkluderer naturligvis som specialtilfælde og en ægte del-mængde, ak ja, en lige-SIDET trekant, som vist de allerfleste placerer deres højttalere efter. Det har nemlig været reglen de seneste knapt 70 år.. Og vi skal med skyldig hensynstagen til vores forhåbentligt få uvidende læsere lige i forbifarten nævne, at HVIS man har SAMME AFSTAND til BEGGE højttalere (næppe en regel med nogen undtagelser i praksis), så har man natur-geometrisk nødvendigt  mindst en LIGEBENET trekant. Isosceles rules!

Man kan således ikke tale om enten/eller eller for den sags skyld skrive "Isosceles" med stort. Med mindre altså, at man intet fatter, iøvrigt en glimrende permanent forklaringsmodel på dette åndsforladte forum. Kunne en behjertet sjæl ikke blot simpelthen oplyse trådstarter om, at "isosceles triangle" bare betyder en LIGEBENET TREKANT på engelsk! Og som på dansk definerer sjovt nok heller ikke den engelske udgave INTET med hensyn til nogen vinkler eller afstand, udelukkende at mindst 2 af trekantens ben er lige lange
I steget tåger han bare videre uden mål eller med. SUK! Som Endelave nu er en epitaph over barndommens tabte land, så er hifi4all så  nu blot  en skamstøtte over noget andet og bedre, der var engang. ALT ANDET ville have været bedre.

PS. Jeg glemte lige en lille forretningsmæssig pudsighed: Alle ved jo, at i en internationaliseret verden er det bekvem forretningstaktik af individualisere og personalisere kunderne, således at en i almindelighed ligegyldig professionel transaktion for kunden føles som noget helt specielt. Sådan noget er fornuftig business, vi gør det gerne selv, dog ikke helt på samme måde, som det følgende eksempel vil vise-og heldigvis for det da!

For godt nok er det et helvedes arbejde at ajourføre en hjemmeside, men det her, DET er squ lidt alternativt. Andre ville med nogen ret kalde det direkte lamt.
https://hificenter.dk/produkter/yamaha-r-n803d-stereo-receiver
Prøv at klikke på et FULDSTÆNDIGT vilkårligt feks hifi-produkt og så derefter et FULDSTÆNDIGT vilkårligt andet. Selvsamme "brødtekst" lige til sidste punktum.
Kunde-individualisering på et niveau, som jeg aldrig har oplevet før...Men tvivler nu noget på, at dette ligefrem kommer til at danne reklame-skole som andet end et skræmme-eksempel.
Og så dumme kan folk da vel ikke være selv i Vendsyssel, at de kan falde for det her variation over den gamle traver "..jamen jeg har det selv derhjemme" ?
Jeg vil studere fænomenet nærmere nu jeg er blevet "halvtids-vendelbo"