Velkommen til vores "virtuelle frikvarter". Der, hvor tankerne flyver højere og hurtigere og undertiden helt derop, hvor vingerne dårligt længere kan bære og hvor tankespindene bliver tyndere end edderkoppernes fineste silketråde.

Hvis enkelte, der måtte læse dette, keder sig helt enormt, så skal vi da ikke undlade at opfordre til at kikke lidt i det enorme "bagkatalog", der er tilgængeligt ved et klik her til højre.

I smug er vi da en smule stolte over de heldigste af de gamle tekster, ja undertiden faktisk ganske meget.

God fornøjelse!

tirsdag den 17. september 2019

ATC SCM 100

I dag er som alle andre i ægteskabet med min underskønne kone en glædens dag-bare endnu bedre. Vi får nemlig et sæt ATC SCM 100 i bytte på naturligvis noget andet ATC. "Naturligvis", fordi ATC er særdeles vanedannende på den helt usædvanligt fede måde-selvfølgelig fordi der ingen erstatning er for ingeniørmæssig kunnen og produktionsteknisk omhu. Og selv om ægte kvalitet altid er under pres fra dagens vildtvoksende voodoo-industri indenfor pseudovidenskabeligt tilbehør som for eksempel Paul McGowans grinagtige "info-torial"-hjemmevideoer for PS Audio, så er der enkelte bastioner tilbage for den ægte rettidige ingeniør-omhu.

Nå, men vi vil glæde os til at både den gamle og den nye ejers glæde over disse herlige arkaisk-udseende ATC-skrumler, der i lige linie er blevet produceret siden starten af 1980-erne. Og hvor selv de allerældste eksemplarer fra nu snart 40 år siden stadig uhyre økonomisk kan opgraderes til nyeste specifikation. Og hvor selv fremragende elektronikprodukter lanceret i 1996  som SCA2 og SPA2-150 forstærkerne stadigvæk kan fås. Den slags giver denne skribent ubetinget tillid og kolossal ejerglæde og er vel selv i en verden i historieløs og uvidende irrationel søgen efter bæredygtighed igennem en syntese af hjernelamme enkeltsager det fremmeste eksempel på sand rettidig omhu med ressourcerne.

I det hele taget er ATC-produkterne den totale beroligende antitese til al den voksende kollektive neurose, der som en selvskabt pest gennemsyrer især det lokale hifi-samfund. Hvor alt hver eneste dag hvert eneste år altid er på vej, ja , egentligt hvorhen? Svaret burde vel være et andet og bedre sted, men sandheden er nok nærmere bare et ANDET sted end det allerede tvivlsomme og dermed utålelige, som man befinder sig i nu. For ingen kan jo overhovedet nyde musik blot et eneste øjeblik mens tankerne kører om lige dét der anslag ikke kunne lyde bare lidt bedre. Vi har det alle i os, vi hifitosser, der er blot mange, der aldrig kommer ud af hifi-feberens kroniske sygdom blot et eneste lille øjeblik. Og afslappet får lyttet til blot en eneste enkelt plade-aldrig og jo mere de så hævder det, jo dummere er de altså at høre på.

Hifi-tosseri og musiknydelse er og bliver gensidigt eksklusive, når den ene er der, kan den anden ikke være der. Og selv om situationen allerede var eskalerende-gal for måske 10 år siden, så er det da fuldstændigt sort derude nu, hvor intet emne er så simpelt, at det ikke totalt kan forsludres af snakkehovederne. Tag for eksempel det ellers umiddelbart fornuftige i at klæbe blygummi under en pladetallerken for at dæmpe den klingende metallyd i den omhyggeligt støbte og afbalancerede pladetallerken. Sådan et tweak kan alle, der har udført det på deres egen pladespiller altid sagtens høre. Det kunne jeg såmænd osse selv dengang jeg selv udførte det på min sagesløse ERA Mk. 6 pladespiller i 1970-erne.

Det var nu mest fordi pladespilleren efter min placebo-betagelses ophør udviklede en betydelig støj fra centerlejet, der simpelthen gav både slør og rummel fra slidte leje-flader-altsammen forårsaget af den umulige afbalancering af det påklistrede blygummi. Et totalt indbildt problem var løst, et reelt katastrofalt problem var skabt. Og selv om det heldigvis ikke altid går så galt, så spiller man altså STADIGVÆK nul plader i sådan en fase-for sin blotte fornøjelse skyld altså. Og med skam og melde var det først efter jeg fik en Linn LP12, at pladespillerproblematikken fik lov at hvile et årti og roen indfandt sig. Og da så vores SME 30-pladespillere kom til fra 1995, så faldt der PERMANENT ro over sagerne. Og det er jo denne tilstand, som vi håber og tror den kommende liebhaver til et sæt uhyre rimeligt-prissatte ATC SCM 100 vil henfalde i.

For siden 1996 har vores eget primære anlæg bestået af ganske de samme fundamentale komponenter-ATC SCM 300A aktive højttalere, SME 30-pladespillere og ATC SCA 2 forstærkere. 23 år not out, se DET er noget, som vi under enhver. Og som naturligvis godt ved mange af de mest aktive debattører overhovedet ikke ønsker sig. For hvordan er det foreneligt med at være entusiast, hvis man samtidigt er helt TILFREDS med sit isenkram, som allerede Quads Ross Walker udtrykte det for adskillige årtier siden?
Desværre har den hyppige net-kontakt uden tilsvarende naturlige  fysiske samværs-inhibitorer ført visse /særligt outreret aktive personer ud på sociopatiens yderste overdrev. Og det gælder naturligvis både indenfor klimatossernes yderste proportions-resistente overdrev som indenfor hifi, der efterhånden  ikke lader geoengineering-.tossernes psykotiske konspirationsteorier noget efter.
For intet kræver længere beviser og kan dermed ikke modbevises. Alt er muligt, blot troen er redebon nok!
Derfor: Køb et sæt ATC SCM 100 og lad være med at kikke dig hverken frem eller tilbage.
Og spil så den musik, du har forsømt i alle årene.