Velkommen til vores "virtuelle frikvarter". Der, hvor tankerne flyver højere og hurtigere og undertiden helt derop, hvor vingerne dårligt længere kan bære og hvor tankespindene bliver tyndere end edderkoppernes fineste silketråde.

Hvis enkelte, der måtte læse dette, keder sig helt enormt, så skal vi da ikke undlade at opfordre til at kikke lidt i det enorme "bagkatalog", der er tilgængeligt ved et klik her til højre.

I smug er vi da en smule stolte over de heldigste af de gamle tekster, ja undertiden faktisk ganske meget.

God fornøjelse!

tirsdag den 14. maj 2019

Den alt-lammende neurotiske tvivl om altings sande sammenhæng

Nu er det naturligvis ikke noget nyt, at alting er af lave og at alting var bedre før. Men noget er der alligevel sket i retning retning af en decideret "neurotisering" af alle mennesker, sågar osse de mere engang så flegmatiske af slagsen. For med alle de såkaldte "sociale" mediers enorme gennemslagskraft er al fordybelse og sammenhæng for de allerfleste mennesker i den allerstørste del af tiden totalt smadret og atomiseret. for hvem har dog tid til at læse blot et par sider i en murstensroman eller blot høre en enekelt sats i en symfoni uden indtil flere gange at have skævet til sin telefon. For tænk blot, om man var ved at blive afkoblet i livets store jernbane og man var overladt til egne tanker..

Det er der naturligvis intet nyt i, enhver må jo kæmpe med sine egne distraherende dæmoner for at finde den personlige fordybelse. Og at den slags er blevet sværere er vel uomtvisteligt, selv betydelige ånder som denne skribent kæmper dagligt med distraktionen for blot at høre en enkelt plade eller 2-uden altså at pad-en ligger og blinker åndssvagt ved siden af. Og når den slags afsavn kan synes svære for denne skribent vil jeg da ud fra, at mange kæmper med det samme. For intet menneske er vel en ø, som den store digter ca. skrev, selv ikke dem, der kommer fra en sådan ø.

Nå, men det lykkes dog rutinemæssigt og dagligt at opnå et par timers musikalsk fordybelse for denne skribent, selv om jeg indrømmet undertiden må tage mig sammen. For fristelsen til at se, hvor langt idiotien indenfor hifidiskussionerne er nået siden i går er sommetider stor. Nå, men heldigvis er fristelserne til at at følge med næsten helt væk og det skyldes  ikke kun denne skribents jernvilje-det hele er ved at blive så håbløst uinteressant.

For når man først som en mangedobbelt-anonymiseret person blandt de efterhånden  under 10 aktive skribenter på samtlige  åbne fora tilsammen begiver sig ud langt hinsides enhver elektronikteori og direkte ind i metafysikkens mærkelige verden, så bør enhver stå af straks. Og det er de så heldigvis osse, for når enhver komponent og enhvert kabel og enhver sammenhæng og sammenkobling og plasticwrap og placering osv. osv. i denne tosses tossede univers betyder noget, så er vi derude, hvor selv de sygeste konspirationsteorier forekommer helt fornuftige i sammenligning.

Det mest fornuftsstridige blandt alle de andre fornuftsstridige tosserier er det dog, at nogen hifientusiast påstår, at blot noget er tilstrækkeligt godt (det vil selvfølgelig sige mandens og få ihvertfald teoretisk mulige kumpaners EGET system-det er vært at vide, da manden er totalt anonym), så er alle enige. GUD ER DE DA EJ, det kan man da ikke teoretisk være, når der er så vanvittigt langt mellem kvaliteten at selv de allerbedste anlæg og den oprindelige akustiske begivenhed, at enhver med selv et dårligt høreapparat kan høre forskellen. Udenfor rummet forstås. Rummet for forbedring er kolossalt.

Og det er så der, det går rivravruskende galt for særligt modtagelige tosser, der simpelthen kronisk begraver sig i et ligeledes kronisk og neurotisk "forbedrings-ræs" Uden mening eller udsigt til forøget musiknydelse uanset hvor meget tosserne selv argumenterer for, at et bedre anlæg giver større musikalsk udbytte. Gud gør det da ej, det eneste der gør det er selvfølgelig ro og indre parathed til FULDSTÆNDIGT at glemme musikanlægget. Og det har altså INTET at gøre med dets kvalitet, den slags foregår udelukkende i lytterens hoved. Ingen ro, ingen ægte nydelse eller fordybelse. INGEN, ALDRIG!

Så hvis man ønsker at opleve musikalske neuroser, så skal det selvfølgelig helst være dybt indlejret i musikken, man skal helst ikke selv medbringe dem-måske derfor, at denne skribent er så bjergtaget af Shostakovich` s musik, der bestemt besidder denne egenskab til nærmest overmål. Det er dog samtidigt en glimrende lakmus-prøve på, om jeg foran de store Vitavox-horn kan få bugt med mine egne småneurotiske tanker om, at der i stedet stod et sæt Vitavox-bestykkede Living Voice-horn til en bagatel af 5 millioner foran. Altså samtidigt med det nødvendige bas-modul til et par millioner oveni, fordi Living Voice hornet er alt for lille. I stedet for altså de her Thunderbolts, der har kosten under en tusse pr. stk.

Den slags går heldigvis hurtigt over, og hvis man lige mangler et skud almindelig afstivning eller måske snarer straks-afvænning fra det evigt opædende hifi-ræs, så kan man jo kikke på de forskellige video-reportager fra den netop afsluttede High End-hifimesse i München. For mage til ligegyldigt "blingeri" skal man dog lede længe efter og at ønske sådan noget svarer vel til at have våde drømme 
om nutidens Kim Kardashian. Nå, men den evige jegt på skønheden gennem utallige plastiske operationer og nutidens hififorbedrings-psykoser er vel uhyre nært beslægtede..Tragisk men svært at stoppe uden betydelig selvdisciplin og nettet muliggør netop totalt og kronisk løbsk-løb for svage sjæle.

A propos "svage sjæle", så havde denne skribent besøg af en gammel god ven, der for adskillige årtier sider købte nogen Tannoy-enheder. De er så nu her godt 30 år efter brændt totalt af, desværre sammenfaldende med, at Behringer, ejeren af Tannoy-brandet, forlængst har lukket og slukket for alle reservedele. Og da disse i de senere år allerede var blevet absurd dyre (læs: 5 gange så dyre som feks ATC), så har ingen i hele verden naturligvis haft noget på lager-INTET!

Dette kunne jeg så blot meddele den engang ellers så såre skikkeligt-fornuftige fyr. No chance siree! Men alligevel om han da ikke efterfølgende  har åbnet en profil på et vintage-hififorum med det selvsamme spørgsmål, som han altså allerede én gang har fået et uhyre entydigt svar på. Nej, man kan STADIGVÆK ikke købe reservedele og at fortsætte en tilstrækkeligt frugtesløs søgning er squ bare direkte dumt.
Næsten ligeså dumt som at lade den evige selv-suggererede psykotiske søgning efter den evigt flygtige hifi-sandhed komme konstant i vejen for enhver musiknydelse. Eller for den sags skyld at læse tossernes (tossens?) tosserier i stedet for at .lytte.