Velkommen til vores "virtuelle frikvarter". Der, hvor tankerne flyver højere og hurtigere og undertiden helt derop, hvor vingerne dårligt længere kan bære og hvor tankespindene bliver tyndere end edderkoppernes fineste silketråde.

Hvis enkelte, der måtte læse dette, keder sig helt enormt, så skal vi da ikke undlade at opfordre til at kikke lidt i det enorme "bagkatalog", der er tilgængeligt ved et klik her til højre.

I smug er vi da en smule stolte over de heldigste af de gamle tekster, ja undertiden faktisk ganske meget.

God fornøjelse!

tirsdag den 15. september 2020

Norton Commando

 Nu er denne skribent i sin dagligt højere og højere alderdom en efterhånden en smule mere skeptisk beundrer af barndommens engelske ingeniørkunst-ellers en ting, som indtil for nylig var genstand for næsegrus beundring.  En betagelse, der går  helt tilbage til den vistnok paradoksalt stadigvæk attråede engelske motorcykel Norton Commando, personligt udødeliggjort for mig af min salig gamle gymnasie-geografilærer Gunner Knudsen. Gunner må godt nok have være blevet drillet, da han så vidt jeg ved som jeg selv kom af simpel almue-æt og slet ikke som måske den eneste "Gunner" havde været "gunner" i et bombefly..For lige netop DET engelske ord var simpelthen det aller-allerførste, som man som dreng dengang lærte igennem hyppig eksponering til drenge-klassikere som "Kampflyverserien".. Altså alt en ialt en potentielt grinagtig mand.

Grinet forstummede dog, når Gunnar Knudsen gassede sin Norton Commando op i skolegården på Horsens Statsskole. For lige netop starte og brøle, DET kunne den for det allermeste, mens den deraf naturligt følgende disciplin at KØRE kom som noget af en teknologisk eftertanke til dette ingeniørmæssigt særprægede produkt. Ihvertfald kom Knudsen, som man jo dengang tiltalte ældre gymnasielærere som Gunner, temmeligt tit med enten bus eller i sin noget mindre imposante såkaldte tudsegamle "hitlercykel", endda med spros i bagruden. Et eller andet måtte der være galt med det mekaniske monster, der ellers så uekrafts-agtigt formåede at tryllebinde alle os sen-pubertetsdrenge. Og det var der osse, helt vildt vanvittigt meget.

For i et iøvrigt uhyre vellykket forsøg på at løse de voldsomme vibrationer fra motoren til motorcyklens ramme, der var et særligt særkende for Norton, så tænkte man sig om på god engelsk vis. Og en nødvendig løsning blev mere og mere akut efterhånden som motorerne blev kraftigere og de vanvittige vibrationer gav kørerne både dobbelt og trippel-syn. Og på god engelsk vis løste man problemet uden at gøre noget ved årsagen-den håbløse motor.

Man monterede simpelthen motoren i et par isolerende gummi-pakninger, så transmissionen af vibrationerne til rammen blev voldsomt nedsat. Viola, man havde en tilsyneladende elegant løsning på problem. udover at det jo så måske ikke fuldstændigt uventet førte til en hel række andre følgesygdomme. For motoren vibrerede jo STADIGVÆK, nu blot vildere og sindssvagt ukontrollabelt  end nogensinde, fordi vibrationerne ikke blev overført til ramme og kører. Gummiophænget dæmpede jo naturligvigvis absolut INGENTING, fungerede blot som basis for endnu en resonans som gummiophænget for en pickup-nål. 

Det var osse dette minde om en motor i absolut allerfrieste sønder-vibrerende natur, som denne skribent forbinder med de misundelige blikke på lektor Knudsen, når hans Norton med brøl og obligat motor-vibrato trillede ud af skolegården. Ungdommen er en underlig tid med beskeden refleksion og heldigvis for det da. Tænk, hvis man som dreng dengang havde vidst det om kvinder, som man gør i dag.

Og lige netop i sidstnævnte henseende indenfor ungdommens primære interessefelt lærte denne skribent nu ellers en hel del af en kvindelig lærerkandidat i 1. G, der mente sig kaldet til at give enetimer til åbenbart særskilt tungnemme elever som mig. Dengang kaldtes den slags nu ikke sex-chikane, selv om handlingen var underlagt samme love som i dag. Og at handlingen end ikke nærmede sig chikane var både "Store Poul" og "lille Poul " samstemmigt enige om. Det var andre og helt bestemt bedre tider.

Tilbage til den ingeniørmæssigt hel-kiksede Norton Commando. For ikke nok med, at motoren uhæmmet røg rundt i luften som en uafbalanceret centrifuge i raketfart-det var galt nok og især da, fordi den lynhurtigt kunne generere fatale revner i rammen, hvis den ramte den-altså hvis pakningerne ikke var intakte og justerede.. Ikke meget bedre var det, at alle forbindelser mellem motor og ramme naturligvis vibrerede sig i smadder tillige med adskillige motordele, som måske heller ikke ganske overraskende osse døde lynhurtigt, fordi motoren ikke længere blev delvist dæmpet af den tidligere forbundne ramme.  Man havde løst et problem og skabt en mængde aldeles uløselige problemer, faktisk en ganske lærerig historie om ren idioti. Som osse den næste er det.

For siden sidst er Danmarks vel nok hurtigst voksende industri, nemlig "krænkelses-industrien", vokset i en grad, så selve skabelsen af nyt liv kommer i spil. Og det klassiske udtryk "heksejagt" har fået en helt, helt ny og uendeligt ildevarslende betydning. Og al interaktion mellem mænd og kvinder er kommet i spil uden at tilsyneladende ret mange af den stadigt mere kvalmende  politisk korrekte snakkende klasse fatter det. Vi taler efterhånden om, at en mere eller måske ligefrem utilsigtet berøring mere og mere er en seksuel krænkelse i lighed med fuldbyrdet voldtægt. Og noget, der af modtageren kan opfattes som en berøring af numsen med garanti vil blive eller måske allerede er fyringsgrund. 

Der er et indbygget problem her ikke mindre end i en Norton Commando: Hele det menneskelige kurmageri og dens naturlige følge, den egentlige parring, er simpelthen én eneste lang række af ikke blot mulige, men SANDSYNLIGE og vel direkte NØDVENDIGE potentielle krænkelser. For hvilken hønsehjerne skal der dog til for at forestille sig, at hele kurtiseringsakten kan reduceres til én lang række af kontinuerligt-konsensuelle interaktioner? Der er altid og nødvendigvis tale om en række en objektive småkrænkelser af den ekskede part og det allerhøjest, som man kan opnå er vel, at disse små-krænkelser i forløbet mod den endelige første parring er nogenlunde ligeligt fordelt.. For for at "føre kunsten videre", så er krænkelser indefor den ægte kunst og den mellemkønslige interaktion simpelthen nødvendige. Ellers kommer det her penible projekt aldrig nogensteder hen..

Udover det, så er det muligvis allermest skræmmende, at man som mand kan komme i den uendeligt ulykkelige og inappellable situation at blive udnævnt som "krænker" af en så afskyeligt totalt skandaløst linse-liderlig person som selveste Sofie (vittigt benævnt "Sofede" af Nationen på Ekstrabladet) Linde. For hvilken skæbne til evig udstødelse og karrieremæssig hjul og stejle vender der dog den mand, som "Sofede" måske engang benævner ved navn, der angiveligt skulle have "krænket hende" Verbalt og uden bevis og med nogen  sandsynlighed en opfindelse i en certificeret medieliderlig hjerne? Og givetvis en afsløring i bittesmå bidder for at forlænge medieeksponeringen på samme klamme måde, som "Sofede" med kvalmende regelmæssighed  publicerer grådkvalte øjne uden makeup. 

Det er altså en syg verden, det her. Så hellere min gamle lærerkandidat i gymnnasiet eller Jeppe Kofoed på socialdemokratisk kursus. De vidste da, hvad de gjorde og skabte nogen glæde skal jeg hilse og sige, selv om det var på den afgjorte kant af loven. I det hele taget er kurmageri noget mærkeligt noget, selv om nok de færreste nulevende danskere kommer til at opleve det, som daværende kronprins Frederik oplevede ved sin første fælles jura/statskundskabsfest på Århus Universitet. 

Dengang kunne man tale om en komplet koreograferet konsensuspræget kurtiseringsakt, for hele sceneriet blandt de næsegrust beundrende ungmøer mindede mest i sin ramme duft af kvindelige udsondringer  om et landsmøde i Dansk Inkontinens-Forening. Sådan er livet blot så sjældent for alle os andre..