Velkommen til vores "virtuelle frikvarter". Der, hvor tankerne flyver højere og hurtigere og undertiden helt derop, hvor vingerne dårligt længere kan bære og hvor tankespindene bliver tyndere end edderkoppernes fineste silketråde.

Hvis enkelte, der måtte læse dette, keder sig helt enormt, så skal vi da ikke undlade at opfordre til at kikke lidt i det enorme "bagkatalog", der er tilgængeligt ved et klik her til højre.

I smug er vi da en smule stolte over de heldigste af de gamle tekster, ja undertiden faktisk ganske meget.

God fornøjelse!

mandag den 20. februar 2017

Så er denne skribent atter stjernefrisk,

og vi beklager naturligvis den seneste tids alvorlige brister på denne side i almindelig troværdighed. Eller mangel på samme. Sådan var det desværre denne gang, hvor den særligt slemme mande-influenza ramte denne sagesløse gamle mand med svære følgevirkninger. Det værste symptom var og er desværre lidt endnu en afgjort nedsat hørelse på grund af diverse eustachiske tilstopninger fint suppleret med lidt andre slimhinde-irritationer i det høretekniske apparat. Det er heldigvis ved at blive bedre, men det foregår så osse fra et ganske lavt bund-niveau. Nu er jeg således i nogen grad i stand til at reagere på fruens lettere irriterede bjæffende ordrer. Der jo naturligvis ikke bliver mindre irriterede af at skulle gentages uden nogen reaktion alligevel.

Nå, det er heldigvis ved at være nyere historie, efterhånden som det gamle skrog får bekæmpet alle skrøbelighederne. Og på et tidspunkt vil det vel ligefrem lykkes at gennemføre den længe bebudede lytte-test af vores seneste lille ny-anskaffelse af antikt hifi, et sæt Klipsch Belle-et uhyre kvalificeret bud på verdens absolut smukkeste højttaler. Som sådan en jo også nødvendigvis MÅ være, når den er opkaldt efter designerens, Paul Wilbur Klipsch` kone. Omend den nydelige højttaler i forhold til vores egne Klipschorn er noget lavstammet og lidt bred i det, men sådan så statelige sydstatsfruer i Arkansas tydeligvis ud dengang i 1971, hvor produktionen startede. Der er ihvertfald så vidt registreret ingen, der har grinet af højttalerens udseende. Muligvis af dens lyd, for trods sin betydelige størrelse er en Klipsch Belle naturnødvendigt ret begrænset i sin dybbas-formåen, den overholder strengt taget ikke engang datidens nye og dengang revolutionerende såkaldte "DIN-norm" baseret på hornladninger, som den jo er. det gjorde vist ellers lige akkurat denne skribents allerførste højttaler fra 1972, en Beovox 1001..Og i en verden af små buldrende prut-højttalere er en ekstremt transientsvillig bas, som den her hornladning leverer,  mest en slags dinosaur. Som den iøvrigt jo så osse allerede var i 1972..Selv om selv denne gamle kasse sandsynligvis med en komfortabel margin kommer nærmere dynamikken i den akustiske begivenhed end 98% af nutidens produkter. Altså idet vi antager, at højttaleren overhovedet virker, det er således endnu ikke bekræftet.

Nå, men det skal nok gå altsammen. Vi har trods alt haft et sæt Klipsch la Scala tidligere, der elektrisk/akustisk er ret identisk og et seriøst bud på en højttaler med ultimativt hjemmelavet finish. Hvis det ikke havde været fordi samlekvaliteten af de iøvrigt rå og totalt ubehandlede  krydsfinersplader i la Scala havde været så høj, ville den have været grinagtig. Det var den jo så iøvrigt osse alene derved, at modellen i omkring 40 år KUN kunne leveres i rå krydsfiner. Ingen muligheder for forhandlinger med madammen derhjemme om tilpasning til dekor m.m. Mænd bestemte vist bare mere dengang end nutidens tilsvarende (artsmæssigt, altså) "bløddyr"

Nå, selv ellers uendeligt stejle Klipsch gik altså alligevel en smule på kompromis og designede den anderledes hjemligt-acceptable model Belle. Der jo er direkte smuk hvis altså ellers dens kommende herskabelige hjem var fyldt godt op med lavstammede dækketøjsskabe. Og at vores nye Klipsch Belle har haft et godt og harmonisk heterosektuelt hjem bevises vel bedst af, at der på den ene er det ultimative mærke efter datidens traditionelle indretning. Nemlig den obligatoriske og ufjernelige ring efter en potteplante, der fortæller om en højttaler, der ikke blot er købt af en ligegyldig hifitosse, men af en rigtigt levende person, der har hørt rigtig musik på dem.

Se, DEN slags gør denne skribents ejerglæde ganske meget større-lidt på samme måde som den video fra Klipsch-fabrikken i Hope, Arkansas, som vi linkede til i sidste uge. Rigtigt levende mennesker, der lavere rigtige højttalere, helt rigtige og på den HELT rigtige måde. Og så lyder højttalerne naturligvis osse så meget bedre. Og det iøvrigt ganske uanset, hvordan de lyder.

Det er altså noget mærkeligt noget at blive gammel, snart 61, i denne historieløse verden, hvor selv et permanent kældermenneske som  Troels Gravesen selv i vintagehifi-kredse  kan blive  respekteret for at ØDELÆGGE enhver ejerglæde og anden autenticitet i sine uendeligt ligegyldige "modifikationer" af alskens højttaler-klassikere.. At gøre sådan noget for sig selv er bare trist, at gøre det for for andre er rent hærværk. Og trist nok for Klipsch-arven findes der endda et firma, der er næsten værre endnu end Gravesen er i så mange andre henseender: Det hedder ALK Engineering, og er en veritabel vildtvoksende kræft-svulst på Klipsch-hornklassikerne.
Al Klappenberger, som denne fæle mand hedder, tilbyder mod behørig betaling totalt at ødelægge dine Klipsch-højttalerer. For så vidt som altså installation  akustisk ganske anderledes delefiltre, højttalerenheder af helt andre fabrikater og horn ditto i en irreversibel hærværks-rus, altså næsten gør denne skribent fysisk syg. Et besøg på mandens side svarer næsten til et tilsvarende hos Troels Gravesen i rent kvalmende ubehag.
Nå, på den anden side: Hvis man skulle lide af et særligt traumatiserende angreb af "hi-fidelitis", så ved man da, hvor man skal gå hen for at miste enhver interesse og respekt for hifiens udøvere. Gravesen og ALK er kun et klik væk. Heldigvis er jeg så selv ikke helt så akut behandlings-krævende endnu, at jeg behøver så radikal og små-skurvet behandling.  jeg vil i stedet vælge at glæde mig over mærket efter potteplanten på Belle`n.
Og naturligvis osse TIL at kunne høre højttaleren i al sin lettere antikverede vælde!