Velkommen til vores "virtuelle frikvarter". Der, hvor tankerne flyver højere og hurtigere og undertiden helt derop, hvor vingerne dårligt længere kan bære og hvor tankespindene bliver tyndere end edderkoppernes fineste silketråde.

Hvis enkelte, der måtte læse dette, keder sig helt enormt, så skal vi da ikke undlade at opfordre til at kikke lidt i det enorme "bagkatalog", der er tilgængeligt ved et klik her til højre.

I smug er vi da en smule stolte over de heldigste af de gamle tekster, ja undertiden faktisk ganske meget.

God fornøjelse!

tirsdag den 19. juni 2018

Verdens bedste...?

Nu er hifi-hobbyen i sin sværere klinisk-febrile form efterhånden i hovedsagen blevet et provinsielt fænomen. Ordet "provinsielt" bruger her i sin mere oprindelige betydning med bi-betydningen "enfoldig", for ingen normalt tænkende mandsperson burde vel egentligt kunne påstå, at han har verdens bedste hifianlæg. Dertil er musikgengivelsen i hjemmet trods alt så inderligt kompromisfyldt og af en så tvivlsom kvalitet, at ingen, professor Tournesol med sit akustiske høre-rør ikke undtaget, ´sagtens, altid og 100 % jan høre forskel på den oprindelige akustiske begivenhed og den reproducerede. Hifigengivelse ligger LANGT fra det perfekte.

Derfor kræves der en ganske betydelig (og altså sædvanligvis provinsiel) indskrænkethed at driste sig til at påstå, at ens eget hifisystem er i stand til at afsløre detaljer, som ingen andres ditto formår. Og netop derfor er det selvfølgelig det, der sker overalt derude i den ganske provinsielle udørk, når folk diskuterer hørbarheden af alskens voodoo-tilbehørsfis. For når andre ikke kan høre det samme som en selv, så må der jo tydeligvis være mangler i samtalepartnerens system. Tanken om, at det er en selv, der er på glat-is og er faldet som mæleløse ofre for kreativ//skruppelløs markedsføring fra Ansuz og Nordost og Zensati og alle de andre falder dem naturligvis ikke ind. Og derfor er tilbehørsmarkedet naturligvis en rent skammeligt "tag selv-bord" fra enfoldige mands-sjæle på lige fod med cremer til koner. Den eneste forskel er vist, at der normalt forekommer visse kliniske tests på cremerne, der viser, at de ihvertfald ikke direkte skader.

Sådan er det så slet ikke med hifi, der er ren vrøvl og skamløst optrækkeri dagens uorden. Ingen tilbehørspoducenter  dokumenterer noget som helst af den sikkert ganske enkle grund, at alt deres ævl og  snak er totalt udokumenterbart. Alt er snak og tomme påstande uden substans.
Det værste er så, at omkring hørbarheden af ikke-dokumenterede tweks og kabler og alskens andet ligegyldigt godtkøbskram hersker der tæt ved paritet mellem de "troende" og de "vantro" (de sidste er her passende dem, der kun tror på noget, når det med normale videnskabelige kriterier kan konstares/ altså ikke falsificeres) En fortsat afstemning på pinkfishmedia giver dette skræmmende resultat.

Derfor må vi naturligvis osse revurdere vores betragtninger omkring high end-hifiinteressen som en ren, enfoldig provinsbeskæftigelse. For så stor er provinsen trods alt ikke, selv om vedholdende hifitosser i Jyllands og Sjællands vestlige og sydlige områder fylder forbløffende godt op statistisk i vores egen analyse af forumdeltagernes geografiske placering. De må osse findes i hovedstadsområdet, og jo, det gør de osse. Som en direkte pinlig tråd på hifi4all fornyligt til fulde demonstrerede. Mest pinligt var det vist, at ingen benævnte manden som idiot.

Nu har vi en ca. en mia. gange på denne plads konstateret den afgjort manglende sammenhæng mellem formel uddannelse og kvaliteten af almindelig menneskelig fornuft og dømmekraft. Konklusionen forekommer ganske simpel: Hvis man er en egocentreret nar, når man påbegynder en akademisk uddannelse, så er man den samme nar, når man er færdig. Man kan sagtens bestride sit arbejde kvalificeret, man bliver blot aldrig bedre eller klogere på sig selv af det.

Nå, men tråden på hifi4all hed "Verdens bedste?", hvor folk blev opfordret til at komme med bud. Ret hurtigt gik forslagene forudsigeligt fra det, som folk engang dog havde hørt til noget, der mest lignede hjernelamme forslag på at droppe navnene de dyreste produkter. Sådan lidt i retning af "Er en Bugatti eller en Koenigsegg bedst?" idet vi vel kan formode, at langt de færreste har prøvekørt en eller langt mindre begge 2? En ganske kuriøs debat om noget, som alle havde en mening om, fordi de havde læst sig til en uden iøvrigt at fatte noget.

Frem sprang så som trold af en æske en vis civilingeniør Lars Boman Madsen med en anderledes radikal tilgang til lydkvalitet. Han udtalte nemlig ganske klart og tydeligt, at lige netop HAN simpelthen havde verdens bedste hifianlæg-et sikkert glimrende system baseret på Quad ESL63 suppleret med DSP og subwoofere. Som så tilfældigvis minus DSP er det samme, som denne skribent har spillet på i årtier. Og som jeg selv på denne plads har skrevet op for mange år siden og fremhævet højttalerens enestående impulsgengivelse.Der så desværre tydeligvis ikke gør det helt for perfektion og da slet ikke for denne skribent, der forlængst har solgt alle de engang akkumulerede elektrostater.

For problemet med lydgengivelse i hjemmet er jo STADIGVÆK det forbandede problem, som JBL`s chefdesigner Greg Timbers sagde det, at der stadigvæk er mange mulige fortolkninger af det perfekte lyd-tema. Og Gregs eget livslange bidrag med en stor organisation i ryggen var langtfra det sidste ord i nogen sag mente osse Timbers selv.
Anderledes med Boman Madsen. Han mente i al urimelig ubeskedenhed, at ingen nogensinde havde hørt et instrument eller en stemme korrekt gengivet altså med mindre de havde besøgt ham. Og hvis den slags påstande forekommer søgte eller vidtløftige, så er det naturligvis, forde de er det!
For manden formåede på trods af erkendelsen af, at musikgengivelse i hjemmet ALDRIG kunne nå den originale akustiske begivenhed ikke at kombinere simple kendsgerninger bedre end en af lim-damerne på sin gamle arbejdsplads, Peerless. Dem med skod-højttalerenhederne med presset blok-chassis som varemærke og intet at byde på ellers end laveste pris..

For når en højttaler SLET IKKE lyder som sit musikalske forlæg, så er der ikke noget, der længere ER eller KAN VÆRE bedst. Alt er håbløse kompromisser men at kalde noget bedst er simpelthen rent idioti.
Her i huset kæmpes der en fortsat kamp for at forbedre lydgengivelsen, men selv denne skribent er altså ikke i stand til at udnævne husets bedste system blandt eller ganske mange ganske glimrende. Og det skyldes naturligvis, at de allesammen er aktive og behørigt processerede mht. eq. og delay osv. osv. og faktisk allesammen spiller helt fint med fornuftigt optimeret transientgengivelse. Dog uden blot på den allermindste måde at spille ENS.
Hver for sig afslører de elementer i kildematerialet, som ingen af de andre systemer gør. Og som Quad -erne HELLER ikke gjorde. og vice versa.
Og sådan er det jo bare når noget er så kronisk uperfekt som hifigengivelse. Og at tro noget som helst andet er altså enfoldigt grænsende til det rent idiotiske!
Det bedste er virkeligheden og ingen musik-mekanisk gengivelse ligner altså bare det allermindst eller kan selv i heldigste tilfælde forveksles. Og det er ikke fordi den menneskelige hørelse er særligt superfremragende, som Lars Boman osse fremturer med og det iøvrigt i absolut INGEN henseender)det er fordi gengivelsen bare ikke andet end middelmådig på selv det bedste hifi-anlæg.
Og selvfølgelig derfor det er sjovt at rode.